Gemt under: Kager
Forleden dag skete det underlige, at jeg tilfældigt drejede forkert på min cykeltur og endte på Søborg hovedgade. Jeg måtte stoppe og ty til min telefons gps, men kom i samme tid i tanke om et sted på netop Søborg Hovedgade, som skulle have et yderst lækkert udvalg af kage. Jeg blev egentligt anbefalet det for snart flere år siden, men min vej har bare ikke rigtigt gået forbi, før nu. Skæbnen ville at Grannys House lå, seriøst 30 meter fra hvor jeg stoppede, og da jeg i forvejen var i god tid på min tur (hvilket aldrig sker), besluttede jeg mig for at stoppe. Jeg bestilte othello lagkage og earlgrey i et virvar af green gate porcelæn og andre farverige dimser, satte mig til rette i en giga stor blød sofa og fik efter lidt tid serveret dejlig kage og en hel kande the. Jeg elsker at gå alene ud, både for at spise, på café, museum eller i biografen, jeg gør det bare alt for sjældent. Så sad jeg der, i Søborg og nød min kage og min the, læste lidt i min bog og kiggede ellers bare på mennesker. Dejligt og anbefalelses værdigt.
Grannys House, Søborg Hovedgade 75











